Handelsbetingelser

 

www.fashionbystrand.com

Sapa Group ApS
Nordre Strandvej 25
6731 Tjæreborg
Telefon: +45 7179 3272
Email: info@fashionbystrand.com
CVR. nr.: 38539345



BESTILLING

Når du har fundet de varer du ønsker at købe og lagt dem i indkøbskurven, skal du udfylde dine personlige oplysninger og kreditkort informationer. Når du har accepteret handelsbetingelserne, og gennemført betalingen, modtager du automatisk en ordrebekræftelse på mail. Vi tager forbehold for trykfejl, lagerfejl og udsolgte varer. Hvis vi holder udsalg gives rabatten ikke med tilbagevirkende kraft.



PRISER

Alle priser er inkl. 25 % moms og i Danske kroner.
I nogen tilfælde kan varerne godt blive vist uden moms inden man kommer til kurven - det kan bl.a. være 
fordi man er gået ind på shoppen via en udenlandsk browser, fordi ens indstillinger er sat til at hjemmesiden ikke må læse hvilket land man er fra eller har indtastet sin adresse i Norge. Man vil ikke kunne gennemføre købet uden moms og vi vil ikke kunne give rabat ifm. dette.

Priserne er kun gældende indenfor Danmarks grænser, ekskl. Færøerne og Grønland.
Alle priser er dagspriser og opdateres løbende.
Der tages forbehold for udsolgte varer og trykfejl.  



BETALING

Du kan betale med kort på Fashionbystrand.com
Data krypteres med SSL
Vi hæver først pengene, når varen er afsendt!




LEVERING

Vi sender din pakke afsted så hurtigt som muligt og du har den typisk inden der er gået 2 dage, dog kan der i forbindelse med udsalg og ferieperioder, være lidt længere leveringstid.

Alle forsendelser sendes med PostNord - Fashionbystrand kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos PostNord.



FORSENDELSE I DANMARK

Vi leverer fragtfrit til nærmeste pakkeshop ved køb over 399,- i hele Danmark med PostNord.
Hvis du køber for under 399,- vil portoen koste 39 kr. med Collect og 55 kr. med hjemmelevering.



FORSENDELSE TIL ANDRE LANDE

Alle pakker sendes med Postnord. Vi sender til følgende lande udover Danmark: Sweden, Faroe Islands, Finland, Germany, Iceland, Netherlands

FORSENDELSESGEBYR:

- Sweden: 80 DKK
- Faroe Islands: 200 DKK
- Finland: 100 DKK
- Germany: 80 DKK
- Iceland: 300 DKK
- Netherlands: 80 DKK

Der betales dansk moms, men ingen told efter reglerne om varernes frie bevægelighed.
Alle aftaler mellem kunden og 
www.fashionbystrand.com indgåes på dansk og i henhold til dansk lovgivning.

Hvis man ønsker at benytte returretten, kan man ikke købe en returlabel igennem os, da den kun er gyldig fra adresser i Danmark.



FORTRYDELSESRET / RETURNERING INDENFOR 14 DAGE

Hvis du mod forventning ikke er tilfreds med dine varer, har du 14 dages returret gældende fra den dag du modtager din pakke eller dit lokale posthus / pakkeboks modtager din pakke.
Følg nedenstående vejledning for en hurtig returnering af dine varer :-)

1. Porto
Du vælger selv hvilket fragtfirma du benytter i forbindelse med returnering af din vare. Dog er du ansvarlig for at sende din returpakke 'med omdeling', således at pakken leveres på vores firmaadresse og ikke i en pakkeshop. Du kan også købe en returlabel igennem os HER (Returlabel og returseddel vil automatisk blive leveret som PDF-fil til din mail efter du har betalt for vores returlabel).

FashionByStrand hæfter ikke for bortkomne returvarer. Vi anbefaler derfor at sende returpakker med Track and Trace, så din pakke kan spores ved eventuelle forsinkelser eller udeblivelse (hvis du sender retur med vores returlabel, er der automatisk trackingnummer på). 

Du kan ikke bruge den pakkelabel, som er klæbet på pakken ved modtagelse. Hvis du bruger denne label, vil FashionByStrand få en bøde hos PostNord for manglende porto og dette fakturer vi automatisk kunden. Hvis du ikke afhenter pakken på Posthuset vil den blive sendt retur til os efter cirka en måned. Dette godtages ikke som en returnering, da de 14 dages returret er udløbet.

2. Returseddel:

Du skal vedlægge en returseddel i din returpakke. Denne seddel vil du automatisk få med, hvis du køber en returlabel igennem os. Hvis du sender retur på en anden måde, kan du downloade den HER. (Hvis du ingen printer har, kan du blot skrive de samme oplysninger på et papir og vedlægge i din returpakke).

3. Indpakning og retur.
Varen skal returneres i samme stand og være omhyggelig indpakket som ved leveringen. Gennemsigtige poser til varerne, skal altid sendes med retur. Du er herefter klar til at sende pakken retur til os :-)

4. Tilbagebetaling:
Tilbagebetalingen sker umilddelbart efter modtagelsen af returvaren, hvor du vil modtage en kreditnota på mail. Beløbet vil i de fleste tilfælde være disponibelt på din konto indenfor 5 hverdage efter du har modtaget kreditnota. Være obs på at der på din konto vil stå at pengene er kommet fra SAPA Group ApS. Vi behandler kun returpakker et par gange om ugen - tak for din tålmodighed. 

VARER TAGES IKKE RETUR HVIS:
- Varen er påført parfume, sminke, dyrehår eller røg/sved lugt retur.
- Varen har været brugt (f.eks. hvis hangtags eller andre mærker er fjernet).

Dette sikrer dig som kunde, at du altid modtager en vare, som er ubrugt.

OMBYTNING

Hvis du ønsker at ombytte en vare, f.eks. til en anden størrelse eller farve, anbefaler vi at du bestiller en ny inde på shoppen og returner den anden vare til os. På den måde sikrer vi den hurtigste ekspidition af din nye ordre. Du er dog ligeledes velkommen til at skrive på retursedlen, at du ønsker at ombytte varen. Her eksisterer imidlertid en risiko for, at det ønskede produkt bliver udsolgt i mellemtiden, da vi blot behandler returpakker 1-2 gange om ugen. 

RETURNERING EFTER 14 DAGE

Hos FashionByStrand tager vi også imod returneringer efter de 14-dages returret er overskredet. I dette tilfælde kan du ikke på dine penge tilbage, men vil i stedet få tilsendt et elektronisk tilgodebevis til din e-mail. Dette gælder også ved fx køb af gaver, hvor returfristen overskrides.

REKLAMATIONSRET

I henhold til købeloven ydes der 2 års reklamationsret på varer købt hos Fashionbystrand.

Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen - afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af varen eller anden skadeforvoldende adfærd. Du skal huske at reklamere indenfor rimelig tid efter, at du har opdaget manglen.

Du bedes angive og på forlangende vise, hvori manglen består. ​Reklamation angående fejl og mangler skal meddeles til os indenfor 1-3 dage efter varens modtagelse. Du skal huske at meddele fejlen eller manglen inden du sender varen retur til os via mail: info@fashionbystrand.dk

Reklamationsretten omfatter fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slidtage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert håndtering eller ringe vedligeholdelse.

Der kan ikke reklameres over palietter, perler og blonder samt lukkemekanisme på tasker.
Vi har desuden heller ikke reklamationsret på vores strømpebukser og strømper.

Du skal afgive en erklæring omkring produktets fejl eller mangel i forbindelse med reklamationen/returneringen, da afhjælpningsprocessen så går hurtigere.

SIKKERHED

For at handle via webshoppen, skal du registrere dig med følgende oplysninger: Navn, adresse, telefonnummer og e-mail adresse. Personoplysninger bruges udelukkende i forbindelse med en ordre. Fashionbystrand behandler alle personoplysninger 100% fortroligt, og i overensstemmelse med persondataloven. 

Kreditkortoplysninger sender krypteret til PBS med en SSL forbindelse (Secure Socket Layer).